
Startsiden
Aktuelt
Nyheder
Sundhed
Qigong
Øvelser
Helse
Solstråler
Litteratur
Om mig
Link
|
Kost
Kosten skal afspejle det klima, du bor i, da det er det klima, kroppen er udsat for. Derfor er det vigtigt, at den føde, du indtager, bibringer dig det, du har brug for under de givne forhold. Om vinteren er det vigtigt at holde sig varm. Udvendigt som indvendigt. Varme, gode, sunde, nærende retter, gerne gryderetter, er et sundt og nærende valg. Varme drikke bidrager ligeledes til at holde den indre varme. Frugt køler maven og er udemærket om sommeren. Dr. Stephen Gascoigne har udgivet en inspirerende bog 'Sundhed på kinesisk'. Alt handler om balance, Yin Yang. Stephen T. Chang har skrevet en grundig instruktion i balance i kost i 'Tao om afbalanceret kost - Hemmeligheden ved den slanke linie'. En letlæst bog, jeg også varmt kan anbefale. Den kan lånes på biblioteket.
Spis aldrig for meget. Maden skal tygges grundigt og det tager tid, så spis langsomt og med fokus. Ca. 90% af alle sygdomme stammer fra syg(e) mave/tarme og milt. Ingefær, forårsløg og hvidløg kan hjælpe på fordøjelsen. Stærke krydderier anvendes med måde. I balance. Yin Yang. Husk at vi er forskellige og har forskellige behov for fødevarer. Er du i ubalance anbefaler jeg at du kontakter en dygtig kostvejleder. Jeg ville vælge en TKM uddannet.
Når du har spist, så gå en lille tur eller bevæg dig. Du skal ikke overanstrenge dig, blot sørge for let bevægelse.
Kostråd
Drik et glas vand før morgenmaden. Ikke fra køleskabet, det er alt for koldt. Tempereret vand er altid godt. Drik rigeligt væske, men ikke uhæmmet. Lyt til din krop. Din krop har brug for vand. I de rette mængder. Drik ikke ret meget til din mad. Drik før eller efter måltidet. Dine celler har brug for vand. Kik i potten når du har tisset. Hvis urinen er meget mørk har du ikke drukket nok. Der kan selvfølgelig også være andre grunde. Du bør så agere. Urinen skal være klar. Det viser sig ofte, at hvis du i løbet af dagen føler dig træt, lidt flad, lidt utilpas, så kan det være, at du har drukket for lidt. Når du fx drikker kaffe, vil jeg foreslå at du samtidig drikker vand. Selv holder jeg meget af god te. Det kan være svært at få god te i Danmark. Arnkjell Joleik Nielsen er vor redning, idet han tager te hjem fra Kina af bedste kvalitet. Se eventuelt om det er noget for dig. Find Arnkjells hjemmeside under Link, og lad dig ikke afskrække af prisen. Teen kan bruges flere gange, og er alle pengene værd.
Iskolde drikke- og spisevarer kan udløse hovedpine og måske endog migræneanfald. Vent fx med at spise din is til den er blevet lidt blød. Du kan også 'opvarme' isen lidt i munden inden du synker den. Kold mad og drikke svækker fordøjelseskapaciteten og medfører at kroppens kanalsystemer trækker sig sammen, hvilket lukker af for blodgennemstrømningen og lymfedrænagen.
Udrensning: Tag 1/3 rå ingefær, 1/3 rå forårsløg, 1/3 rå hvidløg og mas det til en pasta. Tag en lille teskefuld som det første hver morgen i én uge.
Kolesterol
De lærde diskuterer stadig kolesterolværdier. Skal det være højt eller lavt? Jeg føler mig tryg ved mit kolesteroltal. Jeg skal ikke gøre mig til dommer, blot kan jeg konstatere, at budskabet i nedennævnte bog stemmer fint overens med akupunktør Tommy Iversens budskab (www.nihaw.dk) . Læs denne bog, og døm så selv:
Læge Uffe Ravnskov: "Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt" - Hovedland, IBSN 978-87-7070-176-1.
I øvrigt kan qigong og meditation have en gavnlig effekt på kolesteroltallet.
Senest opdateret 31. august 2014 |
|